Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal besejrer Bournemouth i tæt kamp

25.11.2018 Kl. 15:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal fortsatte sin ubesejrede stime i Premier League søndag med en 2-1 sejr over Bournemouth, der modsat Londonklubben er gået fra banen med et nederlag i sine sidste tre kampe.

Begge hold viste lovende takter og eksempler på flot offensivt spil, men The Gunners er som bekendt ualmindeligt dårlige til at bringe sig i front i første halvleg denne sæson.

Heldigvis fik Unai Emery & Co. hjælp søndag på Vitality Stadium, da Jefferson Lerma bragede bolden ind i eget net, da han forsøgte at cleare et indlæg ind i Bournemouth-feltet.

Længe lignede det, at resultatet ville holde til pausen, men med et pragteksempel på en vellykket omstilling fik The Cherries udlignet i overtiden.

Efter pausen fortsatte begge mandskaber, hvor de slap, men Arsenal begyndte så småt at trække fra, og efter tyve minutter kunne Pierre-Emerick Aubameyang score sit ottende sæsonmål efter et gennemført angreb med Sead Kolasinac som assistmageren.

Det fik dog ikke Bournemouth til at vifte det hvide flag i overgivelse. I stedet pressede Eddie Howes tropper på, og Bournemouth var flere gange tæt på at bringe balance i regnskabet, men en velspillende Bernd Leno satte en stopper for det.

Derfor lykkedes det Arsenal at holde resultatet til slutfløjt, og med tre point i den svære udekamp er The Gunners nu blot ét point efter lokalrivalerne fra Chelsea på fjerdepladsen i Premier League-tabellen. 

Annonce