Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal besejrede tamme Manchester City på Emirates

21.12.2015 Kl. 21:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var dømt topbrag på Emirates Stadium, da Arsenal og Manchester City her til aften tørnede sammen.

Opgøret startede stille og roligt ud, hvor værterne var mest i førersædet, men begge mandskaber havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer.

Efter en halv times spil kom det første farlige skud på mål, da Kevin De Bruyne forsøgte sig fra distancen, men belgierens afslutning blev reddet af Petr Cech. Minuttet senere fik Theo Walcott bolden i Manchester City-feltet og sendte den flot over i det lange hjørne til 1-0 uden nogen chance for Joe Hart.

Det lignede dermed, at hjemmeholdet kunne gå til pausen med en 1-0-føring, men det skulle blive endnu bedre for The Gunners. Mesut Özil satte Olivier Giroud i scene, og med sit venstre ben lagde den franske angriber bolden ind bag Joe Hart og scorede sit ligamål nummer 10 i denne sæson.

Manchester City skulle derfor frem på banen i anden halvleg, og af den grund blev Fabian Delph erstattet af Raheem Sterling fra begyndelsen af anden halvleg.

Som kampen skred frem, lignede det ikke, at Manchester City skulle have noget med fra Emirates Stadium i aftes, men ud af ingenting sendte Yaya Toure bolden op i krydset med otte minutter tilbage af den ordinære spilletid, og det skabte fornyet spænding i kampen.

Gæsterne pressede på til sidst, og Yaya Toure var også tæt på at udligne i det 87. minut, men han måtte se sin afslutning gå en meters penge forbi mål. 

Det lykkedes ikke for Manchester City at få det udlignende mål, og med sejren er Arsenal nu fire point foran Manchester City, mens de fortsat har to point op til Leicester på førstepladsen.

Annonce