Arsenal bekræfter stor aftale
Arsenal har været utroligt aktive på transfermarkedet i sommeren 2025 og har hentet en række markante forstærkninger til truppen.
Angrebet er styrket med den svenske stjerne Viktor Gyökeres, som er skiftet fra Sporting CP, og kantspilleren Noni Madueke, der er hentet fra rivalerne Chelsea.
Midtbanen er ligeledes forstærket med tilgangen af den spanske midtbaneprofil Martin Zubimendi fra Real Sociedad og den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard fra Brentford.
I forsvaret har Arsenal hentet det talentfulde spanske forsvarstalent Cristhian Mosquera fra Valencia, mens den erfarne målmand Kepa Arrizabalaga også er kommet til fra Chelsea for at give konkurrence på målmandsposten.
Disse handler understreger Mikel Arteta og kompagnis stærke ambitioner om at udfordre om Premier League-titlen i den kommende sæson.
Nu er en vigtig forlængelse kommet på plads.
Det drejer sig om 18-årige Ethan Nwaneri, der har landet en lang kontrakt med The Gunners.
Den engelske kantspiller bragede igennem lydmuren på Emirates Stadium i seneste sæson, hvor det blev til 37 kampe med ni scoringer til følge.
Derfor bliver han nu belønnet med en kontrakt frem til sommeren 2030 ifølge Sky Sports News, der vækker begejstring hos offensivspilleren, som har været i London-klubben siden han var otte år gammel.
– At underskrive denne kontrakt betyder alt for mig. Jeg ser dette som min første rigtige sæson i seniorfodbold, hvor jeg har været en del af truppen.
– Jeg vil hjælpe os med at vinde så meget som muligt og bringe glæde og ære til klubben. Det er her, jeg føler mig hjemme, lyder det fra Ethan Nwaneri til klubbens hjemmeside.
Andetsteds er det kommet frem, at kontraktløse Christian Eriksen er på plads i Odense.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE



















