Arsenal bekræfter ny skade til stjerne
Martin Ødegaard blev skadet, da Arsenal lørdag besejrede West Ham med 2-0 i Premier League.
Og det betyder nu, at han har trukket sig ud af landsholdstruppen til Norges kommende VM-kvalifikationskampe.
I stedet bliver Arsenal-anføreren i den engelske hovedstad i landsholdspausen og går dermed glip af kampe mod Israel og New Zealand.
Det bekræfter Arsenal i en meddelelse søndag.
– Martin fortsætter med at blive undersøgt og behandlet af vores lægelige stab på Sobha Realty Training Centre under landsholdspausen med målet om at vende tilbage i aktion så hurtigt som muligt, skriver klubben.
Ødegaard slog knæene sammen med en spiller fra West Ham i første halvleg af lørdagens sejr, og selvom nordmanden forsøgte at fortsætte, endte han med at blive taget ud til fordel for Martin Zubimendi, der blev skiftet ind efter blot en halv times spil.
I de seneste tre kampe, han har startet inde i Premier League, har han ladet sig udgå inden pausen. Det var nemlig også tilfældet mod Leeds i august og mod Nottingham Forest i sidste måned.
Det er imidlertid ikke den eneste skade, som Mikel Arteta, der nu har rundet 300 kampe i spidsen for klubben, må døje med. Også Declan Rice måtte lade sig skifte ud, det skete dog i anden halvleg.
Hos Manchester United har Rúben Amorim nu truffet en skelsættende beslutning. Læs mere her.
Chokmelding: Florian Wirtz allerede utilfreds i Liverpool – vil væk
Florian Wirtz skiftede i sommer til Liverpool fra Bayer Leverkusen for en overgangssum på 933 millioner kroner.
Dermed satte den tyske stjerne transferrekord i Storbritannien.
Der blev forventet store ting fra Florian Wirtz, efter at han selv havde etableret sig som en af de mest spændende spillere i Bundesligaen i de seneste par sæsoner.
Men han har fået intet mindre end en forfærdelig start på tilværelsen i Premier League, hvor det hverken er blevet til mål eller oplæg i de ni kampe, han har spillet for klubben, fordelt på optrædener i både Premier League og Champions League.
Derudover er han blevet mødt af heftig kritik i løbet af den forgangne uge, hvor Liverpool er røget ind i tre nederlag på stribe. Forud for lørdagens 2-1-nederlag mod Chelsea, meldte Liverpool-legenden Jamie Carragher, at han burde droppes, hvilket han også blev.
Florian Wirtz er utilfreds i Liverpool
Nu kommer det spanske medie Defensa Central med noget af en bastant melding.
Ifølge mediet er Wirtz nemlig utilfreds med sin situation og problemerne i Liverpool.

Og Real Madrids træner, Xabi Alonso, skulle efter sigende have fortalt den spanske storklubs ledelse om at holde øje med, hvordan tyskerens situation udvikler sig.
Real Madrid har planer om at hente en rutineret midtbanespiller i 2026, og Alonso har tænkt sig at udnytte Wirtz’ situation.
Rejste sig efter skade
I 2022 blev Florian Wirtz i en alder af 18 år korsbåndsskadet, og det var tvivlsomt, om han ville genfinde sit høje niveau.
Men 10 måneder senere vendte han tilbage til endnu større højder, da han var en del af den historiske 2023/24-sæson hos Bayer Leverkusen, hvor det endte med en hjemlig double.
Her spillede han en nøglerolle med 18 mål og 20 oplæg på tværs af samtlige turneringer.
Også i den forgangne sæson leverede han varen, men her måtte Bayer Leverkusen se sig overgået af Bayern München.
Samtidig forlyder det, at Manchester United nu har taget kontakt til tysk stjerne. Læs mere her.


















