Arsenal-angriber vælger England frem for Danmark
Han er blevet udtaget til både det danske og engelske ungdomslandshold senere på måneden.
Men det bliver ikke Danmark, han kommer til at repræsentere.
Den 15-årige Arsenal-angriber Chido Obi har nemlig valgt at repræsentere England frem for Danmark senere på måneden.
LÆS OGSÅ: Newcastle-stjerne misser finale
Det skriver TV 2 SPORT, som også har talt med talentchef i DBU, Kenneth Heiner-Møller.
– Vi har vist, at England har været opmærksomme på Chido (Obi, red) – i og med han har været nogle år i Arsenal – så vi vidste godt, at han havde en føling derovre, siger Heiner-Møller til TV 2 SPORT. Han forklarer desuden, at grunden til, at Chido Obi er udtaget til begge landshold, er, at Danmark udtog sin trup før England.
Obi, som har en dansk mor, er født og opvokset i Glostrup på den københavnske vestegn, og derfor kan han spille for Danmark.
Hans far er fra Nigeria, og det er årsagen til, at han også kan repræsentere England. Den store afrikanske nation er nemlig en del af Commonwealth, som er en sammenslutning af Storbritannien og dets tidligere kolonier.
Chido Obi står noteret for fire U16-landskampe for Danmark.
LÆS OGSÅ: Chelsea-stjerne udgår på båre