Arsenal-anfører tilbydes måske ny kontrakt
Wenger udtaler, at han pønser på en ny kontrakt til Vermaelen. Thomas Vermaelen er kraftigt rygtet til Napoli og West Ham, men det ligner ikke et skifte for belgieren. Derimod ligner det, at han får tilbudt en ny kontrakt i klubben, som han er anfører for.
Den belgiske Arsenal-anfører, Thomas Vermaelen, har på det seneste haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen. Mertesacker og Koscielny har været ligaens bedste midterforsvar i denne sæson, og Arsenal har endnu ikke tabt en kamp i to år med disse to herrer i bagerste kæde. Wenger vil dog gerne forlænge med sin anfører.
– Jeg er klar til at forlænge Thomas’ kontrakt. Vi ønsker Vermaelen skal være glad og have det antal kampe, en spiller af hans klasse fortjener. Jeg har en stor respekt for hans kvaliteter og attitude.
Wenger vil dog først forlænge kontrakten når sæsonen er slut. Arsenal-træneren afslørede desuden, at kontraktforhandlingerne med Per Mertesacker , Bacary Sagna og Tomas Rosicky nærmer sig en afslutning.
– De nye kontrakter er meget, meget, meget tæt på, sagde han. Ikke til dem alle, men for de fleste af dem.