Arne Slot slagtes: To brølere kan koste ham jobbet
Liverpools cheftræner, Arne Slot, advares nu om de risici, han er på vej til at snakke sig til.
De forsvarende Premier League-mestre havde et tungt forbrug i sommerens transfervindue, hvor truppen blev forstærket markant.
Klubben brugte således mere end fire milliarder kroner, og derfor troede de fleste, at man ville se et Liverpool-mandskab i endnu bedre forfatning. Men det modsatte har i stedet været tilfældet.
Det er blevet til seks nederlag i de seneste syv kampe, og derfor er Liverpool lige nu inde i sin værste stime i 72 år.
Det kan blive meget værre endnu for Arne Slot, idet klubben henover de kommende tre kampe møder Aston Villa, Real Madrid og Manchester City.
Arne Slot har brugt et hav af undskyldninger til at forklare, hvorfor Liverpool lige nu er inde i en gevaldig krise. Det har været alt fra modstandernes taktik til besværligheder i forhold til at få kørt nye signings ind på holdet.
Men ifølge journalist Jason Burt fra The Telegraph, skal Arne Slot passe på med at slynge om sig med undskyldninger.
– Slot gør sig ikke selv nogen tjeneste, idet han prøver at forklare et imponerende kollaps med seks nederlag i Liverpools seneste syv kampe på tværs af samtlige turneringer.
– I stedet er der en fare for, at man taler sig selv ind i større problemer og får sat gang i i forvejen frustrerede tilhængere – og potentielt irriterer klubbens ledelse, uanset hvor støttende de er. Der kan blive sat brænde på bålet.
– Nettoforbrugs-argumentet kan bruges i en evighed, men lad være med at beklage dig over, at du ikke har en stærk nok trup, når du har brugt så mange penge.
– I sidste ende besluttede Liverpool sig for at fuldføre en massiv investering. Det var der ingen, der tvang dem til. Den beslutning er de nødt til at eje, lyder det fra Burt.
Samtidig er det kommet frem, at Jacob Neestrup selv forlader FCK. Læs mere her.
Martin Ødegaard i chokskifte: Klar til nyt kapitel
Arsenal risikerer at miste en af holdets store stjerner i form af norske Martin Ødegaard.
The Gunners har haft en række forrygende uger, hvor man for alvor har taget udbytte af Liverpools problemer i Premier League.
Desuden er Mikel Artetas mandskaber gået videre i Carabao Cuppen og har maksimumpoint i ligafasen i Champions League.
Når man iberegner samtlige turneringer, har Arsenal vundet 10 ud af klubbens seneste 11 kampe, og lige nu er klubben stor favorit til at vinde Premier League, hvis man kan holde kadencen.
Sommeren blev brugt på store indkøb af Viktor Gyökeres, Eberechi Eze, Noni Madueke, Martin Zubimendi og andre spillere, hvor man for alvor forstærkede sig på mange positioner.
Martin Ødegaard til FC Barcelona?
Mulige afgange kan åbne døren for flere signings, og nu kan Indykaila berette, at klubbens anfører, Martin Ødegaard, kan skifte til FC Barcelona i sommeren 2026.
– FC Barcelona har tilføjet Martin Ødegaard til sin ønskeliste.
– Vi kan forstå, at Barcelona tror, at spilleren er klar til et nyt, stort kapitel i sin karriere. Den spanske storklub vil forsøge sig med et bud til juni, skriver mediet på det sociale medie X.
Martin Ødegaard ankom til Arsenal på en permanent transfer i 2021. Han har siden da været en af holdets helt store stjerner.
Indtil nu har han måttet lade sig nøjes med en andenplads i flere Premier League-sæsoner, men spørgsmålet er, om han takker af med en guldmedalje hos Mikel Arteta og kompagni. Det vil kun tiden vise.
Andetsteds er det Morten Hjulmand, der stjæler overskrifterne. Læs mere her.


















