Arne Slot skriver kontrakt med storklub
Arne Slot var fyringstruet for bare en uge siden, men siden har situationen ændret sig drastisk.
Først blev det til en kritisk sejr over Aston Villa i Premier League i sidste weekend, inden Real Madrid blev besejret med 1-0 i Champions League tirsdag aften.
Væsentligt er også, at klubben har formået at holde buret rent i disse to kampe, og noget lader til, at man så småt er ved at finde tilbage til sporet, der kørte klubben frem til et engelsk mesterskab i den forgangne sæson.
Andy Robertson lader til at være tilbage i varmen, hvor han bliver valgt før sommerens tilgang Milos Kerkez, mens Dominik Szoboszlai også er fast mand på holdkortet.
Inden sejren over Aston Villa, havde Liverpool tabt seks ud af de seneste syv kampe og røg blandt andet ud af Carabao Cuppen med et nederlag til Aston Villa.
Liverpool har samme plan med Arne Slot som altid
Arne Slot og Liverpool har dog rejst sig på fornem vis siden da, men internt har der aldrig været bekymring angående den hollandske cheftræner.
Ifølge mediet TEAMTalk har Liverpool planlagt kontraktforhandlinger med Arne Slot, og det er fortsat planen, således man kan nå frem til en konklusion, inden denne sæson slutter.
Arne Slot skrev under på en tre år lang kontrakt, da han overtog roret hos klubben fra den røde del af Beatlesbyen tilbage i sommeren 2024.
Planen er imidlertid den samme, som den hele tiden har været. En forlængelse til hollænderen skal gerne været faldet på plads inden denne sæsons slutning.
Samtidig går Kasper Hjulmand nu verden rundt. Læs mere her.
Efter knivstikkeri: Nu reagerer Premier League-ejer
Evangelos Marinakis støtter klubbens fans, der blev såret under det chokerende knivangreb i England.
Nottingham Forests ejer, Evangelos Marinakis, har lovet at dække de medicinske udgifter for alle klubbens fans, der blev fanget i det voldsomme knivangreb på et tog i England lørdag.
Ifølge britiske medier blev passagerer på en strækning mellem Doncaster og London angrebet, kort efter at mange Nottingham Forest-fans havde været til hjemmekampen mod Manchester United.
I alt 11 personer blev såret og måtte modtage behandling på hospitalet – to af dem er fortsat i kritisk tilstand.
‘Vi er chokerede og dybt berørte‘
I en udtalelse sagde Evangelos Marinakis, at klubben er i chok over hændelsen:
– Alle i Nottingham Forest er chokerede og dybt berørte over det, der er sket, siger Evangelos Marinakis ifølge BBC Sport.
– Modet og uselviskheden, som vores fans viste på toget, repræsenterer det bedste i mennesket – og det bedste i vores klub, sagde han.
Lover økonomisk støtte til ofrene
Den græske ejer understregede, at klubben vil tage ansvar og støtte de ramte fans i deres genopretning:
– Vi vil sikre, at enhver fan, der var involveret i hændelsen, får den økonomiske støtte, de behøver for at få adgang til den bedst mulige medicinske behandling.
– Vores tanker og bønner går til alle, der er berørt af tragedien, tilføjede Marinakis.
Nottingham Forest har i en officiel meddelelse udtrykt taknemmelighed over for nødtjenesterne og bedt om ro og respekt for de involverede.
Klubben har også åbnet en støttekanal for fans, der måtte have været vidner til hændelsen, så de kan få psykologisk og praktisk hjælp i dagene efter.
Samtidig er det kommet frem, at Kasper Hjulmand nu går verden rundt. Læs mere her.


















