Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot jubler over nyt stjerneindkøb

Af Alexander Walther Petersen
25.08.2025 Kl. 07:02

Arne Slot og Liverpool har hentet flere interessante navne til Anfield denne sommer.

Florian Wirtz, Jeremie Frimpong, Milos Kerkez og Hugo Ekitike regnes blandt de største handler, der tilsammen har kostet langt over 2,5 milliarder kroner.

I samme tid er de forsvarende engelske mestre ved at lukke en aftale med Crystal Palace-kaptajnen Marc Guéhi, mens Alexander Isak fra Newcastle fortsat er på blokken hos Liverpool.

Merseyside-klubben har også forstærket den bagerste kæde med 18-årige Giovanni Leoni, som allerede imponerer Arne Slot.

– Han har trænet med os tre gange nu, tror jeg, indleder Arne Slot om den italienske U19-landsholdsspiller og fortsætter:

– Hvis man ser på hans transfersum, kan man forvente, at han allerede er ret voksen af ​​sin alder – og det er præcis, hvad jeg så.

– Han kommer ind som en 18-årig og spiller med sine nye holdkammerater, som om han er ældre. Det er imponerende, hvis man ser på, hvor hurtig og komfortabel han er på bolden.

– Der er en grund til, at vi betalte den transfersum, vi gjorde, fordi vi ser ham som et lysende talent.

– Hvis du kommer til denne klub, hvis du kommer ind på dette hold, føler du dig godt tilpas fra starten, fordi det er en meget god gruppe at starte din Liverpool-karriere i, siger den hollandske Liverpool-boss ifølge Sky Sports.

Giovanni Leoni koster The Reds i omegnen af 261 millioner kroner, hvis alle bonusser bliver indfriet.

Stopperen opnåede desuden 17 Serie A-kampe for Parma, men kan nu snart øjne sin Premier League-debut.

Nu bekræfter agenten, at 33-årige Christian Eriksen er klar til sin nye klub.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce