Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe Liverpool-indkøb bekræftet

Af Alexander Walther Petersen
03.02.2026 Kl. 06:40

Liverpool står alligevel tilbage som en af vinterens helt store vindere på transfermarkedet.

Efter at en potentiel handel med Lutsharel Geertruida faldt til jorden, har Arne Slot og klubbens sportslige ledelse handlet hurtigt.

The Reds har nemlig sikret sig den franske forsvarssensation Jérémy Jacquet i det, der tegner sig som vinterens største transfer set med Liverpool-briller.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Selvom den 20-årige stopper først tiltræder på Anfield i sommeren 2026, er aftalen allerede nu en kæmpe investering i fremtiden.

Rennes afviste længe et januarsalg, men parterne er nået til enighed om en fremtidig handel til en samlet værdi på omkring 60 millioner euro inklusive bonusser. Det svarer til godt en halv milliard kroner og placerer Jacquet blandt de dyreste unge forsvarsspillere i Premier Leagues historie.

Følg med i vores Transfer Live, hvor vi samler op på de største transferhistorier fra denne vinter. Her får du det komplette overblik over de seneste transfers og rygter fra de ind- og udland.

Ny stjerne på plads i Liverpool

Spilleren har accepteret de personlige vilkår og gennemført sit lægetjek uden problemer.

Chelsea og Manchester United forsøgte begge at blande sig i kapløbet, men Liverpool trak det længste strå. Ifølge flere medier var Jacquet fast besluttet på et skifte til Merseyside-klubben.

Handlen understreger Liverpools ambitioner under Arne Slot – og sender et tydeligt signal til resten af Europa: The Reds er klar til at betale prisen for næste generations forsvarsstyrmand.

AGF leverede en stærk generalprøve før forårspremieren i Superligaen, da de slog FCK med 4-0. Til gengæld blev hele to stjerner skadet. Læs mere.

Panik før lukketid: United ville stjæle ny Liverpool-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce