Arne Slot går amok
Det kører ikke på skinner for de forsvarende engelske mestre fra Liverpool, der har Arne Slot ved roret.
Merseyside-klubben er nu oppe på fire nederlag i træk, der svarer til lige så mange nederlag, som de fik i hele seneste sæson. Nu er der blot spillet ni runder af Premier League.
Lørdag aften var det et velspillende Brentford-mandskab, der snuppede en fortjent sejr på 3-2 på Gtech Community Stadium. Her var Mikkel Damsgaard desuden her, der og alle vegne.
Cheftræner Arne Slot var dybt bekymret efter nederlaget.
– Det mest bekymrende er at tabe fire gange i træk… Bagefter skal man bedømme præstationen, som i dag efter min mening var den værste af alle de fire nederlag, vi har haft, lød det fra hollænderen ifølge BBC.
Han henviser til de seneste tab mod Crystal Palace, Chelsea og Manchester United, der har fulgt en ellers perfekt sæsonstart.
Arne Slot peger på problemerne
Den tidligere Feyenoord-boss fortæller videre, at Liverpool endte med at spille The Bees bedre ved at lade dem gøre det, som de er bedst til.
– At indkassere tre mål er alt for meget, hvis man vil vinde en fodboldkamp. Det første var en dødbold. Det andet er et kontraangreb, hvilket er en af de ting, [Brentford] er rigtig gode til.
– Det forsvarede vi slet ikke. Vi var med i kampen til pausen, fordi vi scorede, og i anden halvleg gjorde straffesparket det umuligt at få et resultat i dag, siger Arne Slot således ifølge BBC.
Nu udpeger Arne Slot “den værste af alle”.
Stor nyhed: Engelsk traditionsklub er gået konkurs – dansker i klemme.
Fjerde Liverpool-nederlag i streg: Nu får to stjerner hidsig kritik
Liverpool sejler rundt i Premier League for tiden.
Lørdag aften rendte Arne Slot og kompagni ind i et nyt nederlag, da Mikkel Damsgaard og Brentford vandt med 3-2 i det vestlige London.
Nederlaget er det fjerde i træk i Premier League-regi for The Reds, der dog fik lidt selvtillid i midtugen med en 5-1-sejr over Eintracht Frankfurt i Champions League.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at de nu er faldet til en sjetteplads i den bedste engelske række, mens The Bees er kravlet op i top 10.
Nu kommer lokalmediet Liverpool Echo med dommen over to af de dyrtindkøbte stjerner fra mesterklubben, som lørdag aften spillede halvskidt.
Det vedrører først og fremmest den ungarske back i form af Milos Kerkez.
– Irriterede Virgil van Dijk med hans manglende positionsspil i første halvleg, mens der ikke var mange trusler i det fremadrettede spil – lige indtil han dukkede op og scorede før pausen.
– Ikke nogen god anden halvleg. Fik gult kort og blev udskiftet, skriver mediet om venstrebacken og fortsætter om tyske Florian Wirtz:
– Startede rimelig godt og distribuerede en del bolde, før han missede en god chance og derefter forsvandt ud af kampen. Ingen tvivl om hans arbejdsindsats. Udskiftet.
Både Wirtz og Kerkez får karakteren 4 ud af 10, der var værst at samtlige Liverpool-spillere.


















