Arne Slot-fyring: “Han er på tynd is”
Arne Slot og Liverpool er i frit fald i denne sæson.
I Premier League har de nu tabt seks ud af deres seneste syv kampe, mens de to gange i træk er gået fra banen med et markant nederlag på 3-0.
Først mod Manchester City og senest mod Nottingham Forest lørdag eftermiddag.
Her var der særligt én spiller fra Liverpool, der fik hidsig kritik af medierne.
I samme tid er The Reds nu kravlet helt ned på 11. pladsen i den bedste engelske række, mens Arsenal kan udbygge føringen til hele 11 point senere i dag, hvis de slår Thomas Frank og Spurs i North London Derby.
Derfor er Arne Slot i dybe problemer, hvilket kan ende med en fyreseddel.
Det fortæller journalisten David Lynch, der følger Liverpool meget tæt på sin YouTube-kanal.
Arne Slot i Liverpool-farvel?
– Det var en fortjent sejr til Nottingham Forest, der får mig til at tænke på situationen i klubben (Liverpool, red).
– Liverpool har haft mange problemer med skader, fitnessvanskeligheder og så har der været dødsfaldet af Diogo Jota. Men hvor længe kan disse faktorer blive ved med at spille en afgørende rolle, siger Lynch undrende og uddyber om den hollandske cheftræner:
– Det er nu otte nederlag i de seneste 11 kampe. Hvor mange kampe kan han tåle at tabe, når de også render ind i nederlag til mandskaber de skal slå.
– Det kan ikke fortsætte for Liverpool. Derfor er manageren (Arne Slot, red.) nu på seriøst tynd is, konstaterer Liverpool-reporteren.
Andetsteds er det kommet frem, at Real Madrid vil hente én af de bedste offensivspillere i Liverpool, der kan forværre krisesituationen i klubben. Læs mere.


















