Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot får sparket - og afløseren er indlysende

Af Emil Plovgaard
25.01.2026 Kl. 08:49
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger.

Der er øjeblikke i en storklubs historie, hvor én kamp ændrer alt. Lørdag aften på Vitality Stadium føltes som netop det øjeblik for Liverpool. Efter et medrivende, men i sidste ende katastrofalt 3-2-nederlag til Bournemouth, er tålmodigheden med det nuværende projekt under Arne Slot ikke bare tynd: Den er væk.

Det var en aften, hvor alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Forsvaret sejlede, og selvom stjerner som Dominik Szoboszlai med et fænomenalt frisparksmål og Virgil van Dijk kæmpede holdet tilbage fra 0-2 til 2-2, var det det defensive kollaps i det 95. minut, der blev symbolet på en sæson i frit fald. Da Amine Adli hamrede sejrsmålet ind for værterne, føltes det som det definitive punktum for den nuværende ledelse.

Afstanden til toppen er blevet en afgrund

Tallene lyver ikke, og den er smertelig læsning for enhver Liverpool-fan. De forsvarende mestre befinder sig nu hele 14 point efter Arsenal på førstepladsen.

Endnu værre er det, at Liverpool risikerer at vågne op mandag morgen på en ydmygende syvendeplads, hvis søndagens resultater flasker sig skævt.

For en klub af Liverpools kaliber er det en uacceptabel virkelighed, og rygterne om en øjeblikkelig fyring af Arne Slot er taget til med en fart, vi sjældent har set før. Men hvem kan overtage en klub i krise midt i en sæson?

Klubblegenden står klar i kulissen

Svaret findes måske i klubbens egen DNA. Sidste år kom det frem, at Liverpool havde indledt diskrete forhandlinger med ingen ringere end Steven Gerrard. Det skrev Liverpool-mediet Dave OCKOP.

Artiklen fortsætter under billedet.

Steven Gerrard meldes tæt på job i Premier League.
Foto: IMAGO

Klubblegenden, der kender ethvert græsstrå på Anfield, skulle være mere end klar til at træde til og stabilisere skuden som en midlertidig løsning.

Tanken om Gerrard tilbage på sidelinjen har allerede sendt elektriske chokbølger gennem fanskaren. Men Gerrard er måske kun det første skridt i en langt større plan.

Drømmemanageren er pludselig ledig

Det, der gør situationen helt unik, er timingen på det europæiske marked. Tidligere på måneden traf Real Madrid nemlig den opsigtsvækkende beslutning at fyre Xabi Alonso.

Artiklen fortsætter under billedet.

Xabi Alonso er ikke længere cheftræner i Real Madrid. Nu sætter spanieren ord på det knusende exit med kongeklubben.
Foto: IMAGO

Den tidligere Liverpool-stjerne, som var fansenes foretrukne valg til at overtage efter Jürgen Klopp i 2024, er nu en fri fugl.

Med Alonso ledig på markedet og Gerrard klar som en “brandslukker” her og nu, står Liverpool i en situation, hvor de kan sikre sig præcis den trænerduo eller fremtidige profil, de har drømt om. Spørgsmålet er ikke længere, om der skal ske noget, men hvor hurtigt Fenway Sports Group tør trykke på knappen efter endnu et lavpunkt lørdag.

Andetsteds er det kommet frem, at Jürgen Klopp rydder op i Real Madrid, hvor to stjerner smides på porten. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce