Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arne Slot-bombe: Fyring kan ske i denne uge

Af Emil Plovgaard
26.11.2025 Kl. 19:57

Den tidligere Liverpool-stjerne Dietmar Hamann advarer om, at cheftræner Arne Slot står over for sin største udfordring endnu.

Hvis Liverpool ikke vinder de næste to kampe – Champions League-opgøret mod PSV og Premier League-mødet med West Ham – kan fyresedlen blive en realitet.

The Reds har haft en katastrofal start på sæsonen med seks nederlag i de seneste syv ligakampe og ligger i øjeblikket i den nedre halvdel af Premier League-tabellen.

Sidste weekend blev de ydmyget med 3-0 af Nottingham Forest på Anfield, hvilket kun har forstærket presset på den hollandske træner.

Hamann understreger, at kritikken ikke handler om Slots tidligere succes:

– Jeg tror ikke nogen vil se ham forlade klubben på grund af det, han gjorde i sidste sæson. Men den nuværende formkurve er meget dårlig. De næste to kampe bliver afgørende, siger Hamann til talkSPORT.

Sommerens store transfers har ikke givet den ønskede effekt. Klubben har brugt knap fire milliarder kroner på stjerner som Alexander Isak, Florian Wirtz, Hugo Ekitike, Milos Kerkez, Jeremie Frimpong og Giovani Leoni – alligevel er resultaterne på banen udeblevet.

Arne Slot står altså over for et pres som aldrig før. Debutsæsonen med et engelsk mesterskab gav ham stor kredit, men nu er spørgsmålet, hvor meget tid og tålmodighed der stadig er tilbage for den tidligere Feyenoord-træner.

Fik du læst: Zorniger-fyring sender chokbølger

Seneste nyt

Annonce
Annonce