Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Argentinsk landstræner raser: Det er absolut vanvid

Af Morten Bruun Jørgensen
01.12.2022 Kl. 09:59
Argentinas landstræner er bestemt ikke tilfreds med, at han kun for to dage til at forberede sit hold på at møde Australien.

To hviledage.

Det er alt, hvad Argentina får som belønning for at slutte etter i sin gruppe ved VM.

Onsdag aften spillede det sydamerikanske mandskab sig videre med en overbevisende 2-0-sejr mod Polen, og allerede lørdag aften skal Lionel Messi, Alexis Mac Allister og de øvrige argentinske spillere på banen igen.

Her møder de Danmarks overmænd fra Australien, og den argentinske landstræner raser over den korte tid mellem kampene.

– Jeg synes, det er absolut vanvid at spille om knap to dage, og også lidt når vi er nummer et i vores gruppe. Jeg kan ikke forstå det, lyder det fra Lionel Scaloni ifølge Reuters.

Hvis Argentina havde taget andenpladsen i sin gruppe, havde man fået en hviledag mere.

Det er tilfældet for Polen, der skal op mod Frankrig søndag eftermiddag klokken 16.00, mens Argentina altså møder Australien lørdag klokken 20.00.

Annonce