Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Argentina hungrer efter et trofæ: Fire PL-spillere er i Argentinas trup til Copa America

Af Søren Nielsen
21.05.2019 Kl. 18:30
Argentina har de senere år ikke haft noget godt forhold til finaler. I midt juni får de muligheden for at spille sig i endnu en finale, når Copa America løber af stablen. Der er blevet gjort plads til fire Premier League-spillere i den argentinske trup.

Mon Lionel Messi og det argentinske landshold kan vinde Copa America, der begynder i næste måned?

Argentinerne har flere gange været tæt på at vinde pokalen, men de blå-hvide har måttet kapitulere i turneringens finale de seneste to gange. Den onde ånd hedder Chile.

Argentinas landsholdstræner, Lionel Scaloni håber med garanti, at 2019 bliver året, hvor de blå-hvide kan indfri befolkningens tårnhøje forventninger.

Derfor har landstræneren gjort plads til fire Premier League-spillere i den argentinske trup.

Sergio Aguero, Nicolas Otamendi, Juan Foyth og Roberto Pereyra skal bistå Messi i kampen om at hive Copa America-trofæet til Argentina for 15. gang i historien.

Argentina råder over flere dygtige spillere, og her er den samlede trup.

Målmænd: Esteban Andrada (Boca Juniors), Franco Armani (River Plate), Agustin Marchesin (America de Mexico).

Forsvarsspillere: Renzo Saravia (Racing), Nicolas Otamendi (Manchester City), Juan Foyth (Tottenham), German Pezzella (Fiorentina), Ramiro Funes Mori (Villarreal), Milton Casco (River Plate), Nicolas Tagliafico (Ajax), Marcos Acuna (Sporting Lisbon).

Midtbanespillere: Rodrigo De Paul (Udinese), Leandro Paredes, Angel Di Maria (Paris Saint-Germain), Roberto Pereyra (Watford), Giovani Lo Celso (Real Betis), Guido Rodriguez, Exequiel Palacios (River Plate).

Angribere: Lionel Messi (Barcelona), Sergio Aguero (Manchester City), Paulo Dybala (Juventus), Matias Suarez (River Plate), Lautaro Martínez (Inter Milan).

Aguero og resten af det argentinske landshold er at finde I gruppe B, hvor de kommer til at stå overfor Qatar, Paraguay og Colombia.

 

Annonce