Årets Spiller i U21 Premier League er fra Sunderland
Sunderlands U21-hold endte på en fjerde plads i Gruppe 1 af U21 Premier League. Sejrherrerne i Gruppe 1 blev Manchester United U21 med fire point ned til Liverpool U21 på andenpladsen. Sunderland U21 endte på en delt fjerde plads med Chelsea U21, hvor de begge var fem point fra United.
Sunderland U21 er dog i besiddelse af en utrolig farlig angriber i form af Duncan Watmore, der har scoret elleve gange i atten optrædener. Den unge englænder har også fået kastet enorme roser sin vej, da han er blevet kåret til Årets Spiller I U21 Premier League. Det imponerende ved den hyldest er, at Watmore har været skadet i tre måneder med et brækket ben.
Der var seks spillere nomineret til prisen, hvor man også kunne finde Solanke (Chelsea), Plumain (Fulham), Seager (Southampton), Crowley (Arsenal) og Harry Wilson (Liverpool). Det blev dog Watmore som løb med den flotte titel.