Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Året der gik: Her er de største øjeblikke

Af Jeppe Augustsen
31.12.2023 Kl. 14:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Endnu et stort fodboldår går på hæld.

2023 har budt på mange store øjeblikke, men der er alligevel nogle, der skiller sig ud.

I den anledning har vi set tilbage på året der gik med de største øjeblikke, som inkluderer Premier League-mandskaberne.

Liverpool vs Manchester United 7-0

Den 5. marts 2023 er formentlig en dag, som Liverpool-fans aldrig kommer til at glemme. Det samme er gældende for Manchester United-fans, selvom de gerne vil.

På Anfield tørnede Liverpool og Manchester United sammen, hvor det endte med en stor afklapsning til gæsterne.

Første halvleg var egentlig ret jævnbyrdig, hvor et mål af Cody Gakpo gjorde forskellen. I anden halvleg faldt De Røde Djævle dog helt sammen.

Seks gange måtte David De Gea pille bolden ud af eget net i løbet af anden halvleg, og det sluttede altså 7-0 til Liverpool. Det var Liverpools største sejr nogensinde over Manchester United.

Du kan se vores karakterbog fra kampen her.

Manchester Citys ‘The Treble’

Manchester City har i mange år været en dominerende faktor i engelsk fodbold.

Efter flere engelske mesterskaber var det Champions League, der toppede Manchester Citys ønskeliste. Der har de tidligere været tæt på at løfte trofæet med de store ører, men det sidste manglede.

Men 2022/23 blev sæsonen, hvor det lykkedes – og tingene gik op i en højere enhed.

Udover en triumf i Champions League kunne Manchester City også løfte Premier League-trofæet samt FA Cup-trofæet, som var med til at fuldende The Treble.

Dermed er det kun Manchester United og Manchester City, der har formået at vinde de tre trofæer i samme sæson.

Derudover tangerede Manchester City også rivalernes rekord om at vinde tre Premier League-mesterskaber i træk.

Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Året sluttede med fem trofæer, da Manchester City også vandt UEFA Super Cup og Klub VM.

Erling Haalands vanvittige rekord

Og lad os fortsætte lidt i Manchester City-sporet.

Den norske angriber havde en forrygende debutsæson i Premier League, hvor der blev slået flere rekorder.

Den mest bemærkelsesværdige rekord var topscorerprisen for forgangne sæson, da han nettede hele 36 gange i én sæson.

Det formåede han at gøre i blot 35 kampe. En sand målmaskine, som bare fortsætter i denne sæson.

Rasmus Højlunds rekordskifte til Manchester United

I løbet af de seneste år har vi set flere danskere skifte til Premier League, men Rasmus Højlunds transfer var noget helt særligt.

Rygterne om et skifte startede adskillige måneder før handlen blev en realitet. Inden da havde Rasmus Højlund gjort det klart, at Manchester United var den klub, han har været fan af siden, han var barn.

Det ville altså være et drømmeskifte.

Efter længere tids spekulationer blev handlen en realitet, og en af de største klubber i verden blev en dansker rigere. Med skiftet blev Rasmus Højlund den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Prisen kan efter sigende ende op i 633 millioner kroner, hvis diverse bonusser bliver aktiveret. De 521 millioner kroner er angiveligt betalt, mens de resterende beløb er bonusrelateret.

Det har ikke været en nem start for Rasmus Højlund i Manchester United. Han imponerede i Champions League med fem mål, mens det i Premier League har været sløvt.

Det lykkedes dog danskeren at komme på måltavlen i 2023, da han scorede det afgørende mål i 3-2-sejren over Aston Villa.

De massive transfersummer

Rasmus Højlund blev hentet for en stor sum i Manchester United, men der er flere spillere, der overgår danskerens skifte.

Enzo Fernandez blev blot den anden Premier League-signing med en pris på £100 millioner eller mere.

Jack Grealish var den første, da han skiftede fra Aston Villa til Manchester City i 2021. Men det kunne tyde på, at vi kommer til at se flere Premier League-signings med et nicifret beløb (i pund) i fremtiden.

For i 2023 var der tre spillere, der endte med at koste over £100 millioner.

Først var Enzo Fernandez i januartransfervinduet, da han blev hentet i Benfica. I sommer blev Declan Rice og Moises Caicedo købt for henholdsvis £105 millioner og £115 millioner.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Pointstraf til Everton

Det kan blive dyrt, hvis man ikke overholder de økonomiske regler i Premier League, og det kunne Everton mærke.

Den 17. november blev The Toffees idømt en pointstraf, hvor de blev fratrukket ti point i indeværende sæson for brud på de økonomiske regler.

Det er den højeste pointstraf i Premier Leagues historie, da straffen overgik pointstraffen til Portsmouth i 2009/10-sæsonen. Dengang fik de fratrukket ni point.

Everton har appelleret dommen, og det er derfor ikke endegyldigt, at de får fratrukket ti point.

Det tyder dog på, at Sean Dyche & Co. ikke kommer til at flirte med nedrykning i denne sæson trods en pointstraf.

FCK-triumf over Manchester United

To mål af Rasmus Højlund i Parken var ikke noget for Manchester United.

Et rødt kort til Marcus Rashford viste sig at blive kampafgørende, da FC København fik vendt kampen og endte med at vinde 4-3 over De Røde Djævle i en historisk sejr på dansk grund.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ikke nok med, at FC København fik de tre point mod en af verdens største klubber, blev resultatet også afgørende for, at det var det danske mandskab, der tog billetten videre til ottendedelsfinalerne.

Se vores karakterbog fra kampen her.

Det var vores bud på de største Premier League-øjeblikke fra 2023.

Annonce