Antony taler ud om United-tid
Den brasilianske kantspiller Antony har givet et stort interview om sin meget svære tid i England hos Manchester United.
Han skiftede til De Røde Djævle fra Ajax i sommeren 2022 for mere end 700 millioner kroner, og forventningerne var tårnhøje.
Hos Ajax havde han været en stor profil under Erik ten Hag, men til gengæld kunne han slet ikke få tingene til at spille under hollænderens ledelse i Manchester United.
Det endte også med, at han faldt i unåde hos klubben og blev reduceret til reservespiller. Derfor var det heller ikke overraskende, at han i vinterens transfervindue blev udlejet efter en svær periode.
– Jeg gik gennem svære tider, hvor jeg ikke længere kunne nyde det. Jeg fortalte min bror, at jeg ikke kunne klare det længere.
– Det er kun mig, der ved, hvordan det var at være hjemme og ikke have overskud til at lege med min søn, gå dage uden at spise og være lukket inde på mit værelse, fortæller Antony til TNT Sports.
Han blev i januar sendt til spanske Real Betis på en lejeaftale for resten af sæsonen, og det har været en kæmpe succes.
I 25 kampe for La Liga-mandskabet har han leveret ni scoringer og fem assists, og onsdag aften skal han spille Conference League-finale mod Chelsea.
Det er en kamp, som man kan se på Disney+. Der er kampstart klokken 21.00.
Læs mange flere nyheder om Manchester United lige her.
















