Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Antony tæt på United-exit

Af Emil Plovgaard
16.01.2025 Kl. 14:17
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Antony har ikke gjort meget for at retfærdiggøre, at Manchester United hentede ham i Ajax for omtrent 726 millioner kroner.

Det er blevet til 12 mål og fem oplæg i 94 kampe i to og et halvt år på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Aftale på plads: Nu skal stjerne mødes med Liverpool

Antony faldt i unåde under Erik ten Hag, og trænerskiftet til Rúben Amorim har ikke hjulpet på brasilianerens chancer for spilletid, da han ganske enkelt ikke kan gøre sig nyttig til 3-4-3-systemet.

Manchester Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe er på udkig efter at få ryddet ud i truppen – særligt af de spillere, der tjener en kongeløn. Marcus Rashford og Casemiro tilhører den gruppe spillere, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, om de retfærdiggør deres løn, og det samme er tilfældet for Antony.

Brasilianeren hiver knap 1,8 millioner kroner hjem hver uge, og hans exit kan være med til at få genopbygget mandskabet.

Ifølge Sky Sports er Manchester United i forhandlinger med adskillige angående en snarlig afsked.

En lejeaftale her og nu vil ikke hjælpe på det store rent økonomisk for De Røde Djævle, men under lejemålet er det håbet, at Antony kan vise sig godt frem til en mulig køber.

Real Betis, der for nylig solgte kantspilleren Assane Diao til italienske Como, er en af de spillere, der kædes sammen med den brasilianske offensivspiller. Men ifølge talkSPORT kan en lejeaftale kun lade sig gøre, hvis Manchester United går med til at dække mere end halvdelen af Antonys løn.

LÆS OGSÅ: Storklub optrapper jagten på Rashford

Manchester United håber på mere favorable vilkår, og den græske storklub Olympiakos er en anden klub, der har bekræftet sin interesse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce