Antony-skifte i stor fare
Manchester United vil gerne af med Antony, og brasilianeren vil gerne skifte, men alligevel er der problemer.
For der er endda også en klub, der står klar til at købe kantspilleren, som er røget helt ud i kulden hos Manchester United.
Han fik stort set ikke noget spilletid hos den engelske storklub, inden han i januar blev udlejet til Real Betis og havde stor succes i det spanske.
Derfor vil den La Liga-mandskabet nu også rigtig gerne købe Antony denne sommer, lyder det fra The Athletic.
Alligevel er en handel ikke ligefrem nært forestående, selvom klubberne har haft flere samtaler om et muligt klubskifte.
På nuværende tidspunkt har Real Betis endnu ikke afgivet et bud på den brasilianske midtbanespiller, og forventningen er også, at det kan komme til at tage noget tid, inden et eventuelt skifte kan effektueres.
Udfordringen er nemlig, at Real Betis ikke har specielt mange penge til at købe spillere for, og Manchester United er ikke synderligt interesseret i at lade Antony gå for en slik.
Brasilianeren kostede således mere end 700 millioner kroner at købe i hollandske Ajax for tre år siden.
Uanset hvad vil Manchester United dog komme til at tabe penge på ham, for den værdi har han ikke længere.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















