Antony skaber store overskrifter
Antony har været som forvandlet, siden han byttede Manchester United ud med Real Betis på en midlertidig basis i vinterens transfervindue.
Torsdag sikrede klubben fra Andalusien sig avancement til finalen i Conference League, da italienske Fiorentina blev besejret med sammenlagt 4-3.
Og hvem andre end Antony skulle indtage en hovedrolle undervejs i opgøret?
Brasilianeren scorede en forrygende frisparkskasse, som betyder, at han nu er oppe på 12 målinvolveringer siden skiftet til klubben fra Benito Villamarin.
Selvom Antonys mål banede vejen for et solidt fundament, så var det Abde Ezzalzouli, der blev den helt store helt for Manuel Pellegrinis tropper, da han scorede et mål i den forlængede spilletid og dermed udlignede i returopgøret og sendte Real Betis i finalen.
Det medrivende opgør endte i øvrigt med, at netop Ezzalzouli ramte stolpen, men på trods af afbrænderen, har klubben sikret sig billet til den afgørende dyst i Conference League.
Her er modstanderen engelske Chelsea, som venter i finalen, der spilles i Wroclaw, Polen, onsdag den 28. maj.
Det er i øvrigt første gang i Real Betis’ historie, at klubben når frem til en europæisk finale, så det vidner om, at der er tale om noget af en bedrift for Antony og mandskabet.
Derudover kan du læse historien om, at engelsk fodbold skriver historie.



















