Antonio Conte får vildt tilbud
Antonio Conte har forvandlet Napoli og gjort den italienske storklub til mesterhold. Nu får han et vildt tilbud.
Det er transferjournalisten Fabrizio Romano, der har nyt om situationen med den tidligere Premier League-manager i Napoli.
Siden mesterskabet blev sikret i sidste uge har der nemlig været kraftige rygter om, at Antonio Conte ikke fortsætter i klubben.
Der har været flere møder mellem den italienske cheftræner og Napolis præsident Aurelio De Laurentiis, og nu er der sket en udvikling.
For ifølge Fabrizio Romano har Napoli tilbudt Antonio Conte en forbedret kontrakt, hvor han får en klækkelig lønforhøjelse for at blive i klubben.
Samtidig bliver der arbejdet intenst på at tilknytte forstærkninger frem mod den kommende sæson, og her bliver der lige nu arbejdet på især Kevin De Bruyne.
Den belgiske stjernespiller skal være en af dem, der skal fastholde Napolis position som det bedste mandskab i italiensk fodbold.
Kevin De Bruyne har spillet sin sidste kamp for Manchester City, som han forlader på en fri transfer efter ti år i klubben.
Napoli siges også at være ude efter Alejandro Garnacho, og så må tiden vise, om en højere løn og lovning på en række tilgange kan få Antonio Conte til at blive.
Læs mange flere transferrygter lige her.



















