Antoine Semenyo scorer kassen hos ny arbejdsgiver
Antoine Semenyo er klar til at blive én af vinterens mest opsigtsvækkende handler i engelsk fodbold.
Bournemouth-profilen har imponeret stort i Premier League, hvor hans fysik, fart og gennembrudsstyrke har gjort ham til et varmt navn på transfermarkedet.
Med en frikøbsklausul på omkring 555 millioner kroner, der udløber inden for kort tid, har flere storklubber undersøgt mulighederne.
Interessen har dog ændret karakter. Chelsea er trådt ud af billedet, Manchester United er begrænset af økonomiske rammer, og Tottenham har endnu ikke handlet.
I en periode lignede Liverpool den mest oplagte destination, men nu peger pilen et andet sted hen.
Ifølge både Fabrizio Romano og David Ornstein har Manchester City overtaget førerpositionen i kapløbet om Semenyo. Kantspilleren skulle selv være tiltrukket af udsigten til at arbejde under Pep Guardiola og kæmpe med om de største titler.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan høre om Christian Eriksen, der kommer med en stor afsløring.
Så meget kommer Semenyo til at tjene
Ifølge en ny rapport fra talkSPORT, så skulle parterne allerede være enige om de personlige vilkår, som indebærer en femårig kontrakt med en ugentlig løn på omkring 150.000 pund.
Det svarer rundt regnet til 1,3 millioner kroner, der er en markant lønstigning for ghaneseren.
En endelig afklaring ventes inden for det næste døgn.
Liverpool-fyring bekræftet: Nu reagerer Arne Slot.
Vinterens transfervindue er i fuld gang allerede, hvor flere handler er bekræftet. Få hele overblikket i vores TRANSFER LIVE, som du kan tilgå lige her.



















