Ankommer til PL: Dansk landsholdsstjerne er 'drømmesigningen'
Mateu Alemany stopper som fodbolddirektør hos FC Barcelona 30. juni.
Det meddelte den spanske storklub tidligere på ugen.
Alemany rygtes kraftigt til Aston Villa, der har haft en føler ude siden marts, og han har angiveligt tænkt sig at handle ind hos FC Barcelona til sommer.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil afvise bud fra Arsenal
Ferran Torres er en af de spillere, som Alemany vil hente til Birmingham-klubben, men hvis Alemany fik frit valg, ville han pege på Andreas Christensen.
Det skriver Mundo Deportivo.
Alemany er af den overbevisning, at Andreas Christensen er den bedste signing, han har lavet i sin tid som ansat hos FC Barcelona, og det er altså en følelse, han har lyst til at opleve igen – hos Aston Villa.
27-årige Christensen skiftede til FC Barcelona efter endt ophold i Chelsea sidste sommer, og han er blevet en fast mand på Spotify Camp Nou.
Hans kontrakt løber frem til sommeren 2026, og da danskeren blev hentet på en fri transfer, kan klubben hive en heftig fortjeneste hjem, som ville falde på et tørt sted qua klubbens økonomiske udfordringer.
Unai Emery benytter sig i øjeblikket af Ezri Konsa og Tyrone Mings i midterforsvaret, og den danske landsholdsstjerne vil være en kraftig opgradering.
Den spanske manager har været i stand til at løfte Birmingham-klubben siden sin ansættelse, og klubben er at finde på en ottendeplads efter 34 runder.
LÆS OGSÅ: Én statistik viser, hvor Manchester United skal forbedre sig
LÆS OGSÅ: Aston Villa vil handle i Barcelona, Arsenal og Juventus