Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Angrebsprofil nærmer sig comeback
23-årige Christian Benteke gik glip af afslutningen i Premier League sidste sæson, og måtte samtidig melde fra til VM med Belgien grundet en langtidsskade.
Den belgiske Villa-angriber fik et brud på sin achillescene og skulle på operationsbordet, men nu er den store bomber snart tilbage på grønsværen.
– Jeg er ikke sikker på, om Chelsea-kampen falder lidt for tidlig, men vi skal ikke meget længere frem i programmet (før Benteke kan få comeback, red.), udtaler Lambert til klubbens officielle hjemmeside.
– Han trænede med i sidste uge uden dårlige påvirkninger, og han træner med i denne uge, afslutter den 45-årige Villa-manager.
Annonce