Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ange Postecoglou klar til FC Midtylland

Af Morten Jørgensen
09.09.2025 Kl. 11:32

Den australske fodboldtræner Ange Postecoglou har stået uden job i et par måneder, men det bliver der nu lavet om på. 

For inden for de kommende 24 timer ventes han at blive præsenteret som cheftræner i Premier League-klubben Nottingham Forest, der har fyret Nuno Espirito Santo. 

Sådan lyder meldingen fra The Athletic, og det betyder, at han debuterer på sidelinjen for Nottingham Forest i den kommende weekend mod Arsenal. 

Med sig til den engelske klub får Ange Postecoglou også en række stabsmedlemmer, som han arbejdede sammen med i Tottenham, hvor han blev fyret i juni. 

Ansættelsen hos Nottingham Forest betyder også, at han om mindre end en måned skal forberede sig på at møde FC Midtjylland. 

I Europa League-ligafasen har de to klubber nemlig trukket hinanden, og opgøret skal spilles på City Ground den 2. oktober. 

Det er allerede i anden runde af den næstbedste europæiske turnering, at de to klubber tørner sammen. Derfor får han ikke lang tid til at sætte sit præg på holdet. 

Hos FC Midtjylland har man dog også netop skiftet ud på trænerposten, hvor Mike Tullberg har afløst Thomas Thomasberg. 

Det er Disney+, der har rettighederne til at vise Europa League og Conference League i Danmark. 

Sæsonens første fyring i Premier League er en realitet – læs mere om det lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce