Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anføreren vil hjem: Koscielny presser på for Arsenal-farvel

02.07.2019 Kl. 12:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ni år siden, at Laurent Koscielny forlod Lorient til fordel for Arsenal, og efter at have opnået stor personlig succes i den engelske storklub længes franskmanden tilsyneladende hjem.

Ifølge L’Equipe presser han Arsenal til at lade ham kunne forlade klubben på en fri transfer, men the Gunners vil angiveligt have 75 millioner kroner for at sælge.

En mulig destination for Laurent Koscielny kan meget vel være Bordeaux, der gennem længere tid har været i kontakt med forsvarsspilleren, som angiveligt også har givet udtryk for, at han er interesseret i at skifte til klubben.

Den franske klub har efter sigende udpeget den rutinerede midterforsvarer som førsteprioritet til at erstatte Jules Koundé, som er på vej til at skifte til Sevilla.

33-årige Laurent Koscielny er noteret for mere end 250 Premier League-kampe for Arsenal, hvor han fortsat er en nøglespiller i forsvaret.

Annonce