Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anerkendt journalist: Tidl. United-flop i spil til retur

Af Emil Plovgaard
28.12.2022 Kl. 09:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er på jagt efter en ny angriber i det kommende transfervindue i januar.

Det har klubbens manager, Erik ten Hag, selv bekræftet.

En ny angriber skal dog leve op til både de sportslige og økonomiske krav, og det efterlader ifølge den anerkendte BBC-journalist Simon Stone ikke klubben tilbage med mange muligheder.

Derfor er Memphis Depay da også i spil til en af de få realistiske muligheder, som klubben kan gå efter i den kommende måned, lyder det i samme ombæring.

Memphis Depay spillede for Manchester United i perioden fra 2015 til 2017, hvor han scorede to mål i 33 kampe.

I et interview med El Periodico i 2021 reflekterede han over, hvorfor det gik så galt.

– Det har jeg undret mig en del over. Hvad gik galt? Jeg var der i halvandet år, hvilket er en kort periode.

– I den første sæson, blev jeg nødt til at omstille mig, og det gik ikke godt i forhold til min tid hos PSV. Jeg mistede en del selvtillid, må jeg indrømme. Van Gaal og hans stab mistede også tilliden til mig. Det var hårdt for mig. I den næste sæson følte jeg, at jeg havde mere erfaring, men så skiftede klubben træner. José Mourinho kom til, og jeg fik problemer med at komme på holdet. Men jeg føler ikke, at jeg rigtig fik chancen. Det var en svær periode.

– Jeg følte, at jeg trænede godt, og spillerne selv kunne heller ikke forstå, at jeg ikke spillede. Jeg indså, at jeg ikke ville være i en storklub uden at få spilletid. Jeg forlod klubben, og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Der er naturligvis også detaljer fra opholdet, som jeg foretrækker ikke at tale om, fortalte Depay dengang.

Cristiano Ronaldo fik ophævet sin kontrakt med Manchester United i sidste måned efter et eksplosivt interview med TalkTV, og det er årsagen til, at klubben vil på transfermarkedet.

Tirsdag aften var der dog ikke tegn på, at klubben lider af mangel på kvalitet på de offensive positioner, da man besejrede Nottingham Forest med 3-0.

LÆS OGSÅ: Manchester United takker nej til stjerne

LÆS OGSÅ: Chelsea leder efter erstatning pga. skade

 

Annonce