Anelka afventer FA-beslutning
West Broms Nicolas Anelka ventes tirsdag at finde ud af, om han vil blive straffet af FA for hans kontroversielle ‘quenelle’ gestus.
Angriberen startede på banen for West Brom i mandagens 1-1 uafgjort med Everton, blot få timer efter klubbens sponsor Zoopla meddelte, at de ikke ville forlænge deres aftale på grund af spillerens handlinger.
Anelka, der afviste at tale med engelske medier bagefter kampen, er blevet skarpt kritiseret for at gøre ‘quenelle’ gestussen – der beskrives som antisemitisk – efter scoringen mod West Ham i sidste måned.
Hvis han findes skyldig, vil franskmanden blive den første spiller til at blive dømt efter FAs retningslinjer indført for at bekæmpe racediskrimination, og han vil stå over for minimum fem kampes karantæne.
Baggies bossen, Pepe Mel, forsvarede sin beslutning om at starte med Anelka mod Everton, og han var tilfreds med den 34-åriges bidrag.
– Jeg snakkede med ham i søndags, og han sagde, at han var klar til at spille, sagde Mel til engelske medier.
– Det er mit job at tænke på fodbold, og hvad der er bedst for holdet.
Piara Powar, den administrerende direktør for FARE (Football Against Racism in Europe), sagde for nylig:
– Reglerne er klare. Det er nu minimum fem kampes karantæne for enhver spiller, der er involveret i ting relatereret til diskrimination af race eller religion.
– Vi overvåger en masse i hele Europa, og vi kender til farerne ved den yderste højrefløj, der er meget aktive i fodbold på tværs af kontinentet.
Powar indrømmer, at han er overrakset og skuffet over manglen på en undskyldning fra Anelka.
– Uanset hvad man mener om den gestus, skulle undskyldningen have været givet straks.
– Den første regel for en spiller, der gør noget, der forårsager en sådan postyr, er at de burde undskylde.
– Vi har også været skuffet over at se forsinkelsen i meddelelsen fra FA.
– Det føles, som det har taget for lang tid. Jeg ved ikke, hvorfor det har taget så lang tid.