Andy Mitten: Louis van Gaal kan ikke fortsætte
Forleden skrev Andy Mitten i sin klumme på ESPN, at Louis van Gaal var under et stort pres, men havde fortsat en stor opbakning af ledelsen på Old Trafford.
Efter 1-2-nederlaget til Norwich tidligere i dag er lyden anderledes hos Andy Mitten, der anses for at være en af de mest pålidelige journalister i det engelske, når det gælder Manchester United.
– Har han mistet troen hos spillerne? Var han den rette mand til at få selvtilliden tilbage efter en skuffende sæson? Er han nu selv bekymret omkring sin fremtid, nu hvor Jose Mourinho er ledig på markedet?, skriver Andy Mitten på sin klumme hos The National.
– For tre uger siden var ledelsen i Manchester United overbeviste om, at Louis van Gaal var den rette mand til at bære klubben frem, men det er realiteten helt anderledes nu. Han står i spidsen for et hold, som ikke kan vinde. Det kan ikke fortsætte – eller kan det?, slutter han.
Jose Mourinho skulle angiveligt være interesseret i et job på Old Trafford – Læs mere om den historie her!