Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andy Dunn: Bliver Tottenhams sværeste sommer

07.05.2017 Kl. 11:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham har haft en utrolig flot sæson, selvom man fredag aften så godt som mistede mesterskabet med et 0-1-nederlag ude mod bysbørnene fra West Ham.

Sæsonen ser dermed igen ud til at ende uden sølvtøj for The Lilywhites, og det kan gøre det svært for klubbens at holde på spillerne, mener Daily Mails sportsredaktør, Andy Dunn.

– Det bliver Daniel Levys sværeste sommer, indleder han over for Sky Sports og tilføjer:

– Toby Alderweireld har kontrakt indtil 2020, men de snakker om en ny kontrakt, og han vil fordoble sin løn til £100.000 om ugen. Det bliver portrætteret som, at han vil have det samme som Harry Kane, men sådan er det ikke. Han vil derimod have det samme som Dejan Lovren, der, uden mangel på respekt, er en svingende stopper.

Dunn mener ikke, at der skal meget mere end et stort bud på en af profilerne til for at gøre det svært for Daniel Levy.

– Tag Dele Alli – han har allerede underskrevet to kontrakter, men lad os sige, at nogen kommer med et bud på £75 millioner, og Daniel Levy afviser det.

– Alli kan så gå til Levy og sige: "Jeg er nu en £75 millioner-spiller, og £75 millioner-spillere bliver ikke betalt £55.000 om ugen" – og når man først ændrer kontrakten for en spiller, ændrer man kontrakten for alle spillere, så det bliver en svær sommer for ham.

Tottenham har 77 point efter 35 kampe. Det er fire mindre end Chelsea, som desuden har spillet en kamp mindre.

Annonce