Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andy Carroll og co. går efter Champions League-pladser

14.03.2016 Kl. 12:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Slaven Bilic' mandskab spillede 1-1 med Manchester United på Old Trafford lørdag aften i FA Cup'ens kvartfinale, og derfor skal der nu spilles omkamp på Upton Park. 

West Ham har endnu ikke tabt i de seneste syv kampe, hvilket har placeret holdet på femtepladsen med 49 point – to efter Manchester City på fjerdepladsen. West Ham har ikke vundet FA Cup'en siden 1980, og har aldrig kvalificeret sig til Champions League. 

Men det er nu målet, fortæller Carroll. 

– Vi vil have begge ting, helt klart. På den måde gutterne og manageren er går vi efter begge. Vi kommer ikke til at spille med et svagere hold i én turnering og et stærkere hold i en anden. Vi går all in efter begge, fortæller Carroll ifølge The Guardian. 

Carroll var med i den Liverpool-trup, der tabte FA Cup'en i 2012 til Chelsea med 2-1. 

– Jeg har hængepartier i den turnering. Jeg kom i finalen med Liverpool i 2012, hvilket føles som en del tid siden, og har ikke været tilbage siden da. Det er en kamp, jeg ser tilbage på, og tænker: 'Hvad hvis vi havde vundet?', fortæller Carroll, der scorede i kampen, og egentlig burde have scoret to, da han sent i kampen blev fejldømt efter et hovedstødsforsøg på Petr Cech. 

– Jeg har set finalen mod Chelsea et par gange. Jeg fik et hovedstød reddet på linjen af Petr Cech og der var tvivl om, hvorvidt den gik ind eller ej. Det var bare skuffende, at vi ikke fik noget ud af kampen. Hvis jeg kan komme i finalen med West Ham, ville det være en god måde at slutte sæsonen for mig og klubben. Vi skal bare blive ved med at kæmpe for dét samt også i ligaen, slutter han. 

 

Annonce