Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Andy Carroll får bøde for diva-opførsel
David Moyes har givet Andy Carroll en bøde, efter angriberen stormede ud af stadion og ned i spillertunnellen i søndagens nederlag til Manchester City.
West Ham-træneren insisterer på, at skænderiet nu er løst og episoden glemt – selvom Carroll har fået en bøde for sin opførsel.
Angriberen var arrig, fordi Moyes valgte at bruge sine tre udskiftninger på Joao Mario, Javier Hernandez og Arthur Masuaku i stedet. Det tog Carroll ikke pænt, og tirsdag blev han sendt hjem fra træning for at skabe sig.
Men nu er alt vel igen, fortæller David Moyes.
– Vi har givet ham en bøde, han har undskyldt til spillerne og mig. Vi er videre, og vi er glade for, at det er overstået, siger Moyes om optrinnet.
Annonce