Andreas Skov Olsen i muligt Premier League-skifte
Andreas Skov Olsen fra Club Brügge kan være på vej til Tottenham.
Det melder det belgiske medie, Voetbal24.
Den danske landsholdsspiller er i øjeblikket ude i kulden, hvor han i dag er udeladt fra truppen til dagens kamp mod Leuven, selvom han er klar.
På Instagram har han gjort det klart, at han ikke er skadet. Carl Hoefkens har ganske enkelt ikke inkluderet danskeren i truppen.
– Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe holdet i morgen, men træneren har valgt at ekskludere mig fra holdet. Jeg er ikke skadet, som der har været rygter om. Jeg håber alt det bedste for holdet, skrev Andreas Skov Olsen i går i en Instagram-story.
Tidligere på måneden meldte det belgiske medie Het Nieuwsblad, at Tottenham havde scouts til at følge den 22-årige dansker under VM i Qatar.
Club Brügge hentede Andres Skov Olsen i italienske Bologna for snart et år siden for en pris på omkring 50 millioner kroner.
I denne sæson står danskeren noteret for otte mål og fire oplæg i 21 kampe.
LÆS OGSÅ: Manchester United nærmer sig stor signing