Andreas Christensen tæt på sensationel aftale
Andreas Christensen kan blive tilbudt en kontraktforlængelse hos FC Barcelona som følge af, at Iñigo Martinez er skiftet til Al-Nassr fra Saudi-Arabien.
Sådan lyder meldingen fra den catalanske sportsavis Diario Sport.
Det var ellers ventet, at danskeren ville forlade klubben denne sommer, men han har selv gjort det klart, at han ønsker at blive – som minimum kontrakten ud.
Men det kan ske, at opholdet bliver forlænget, selvom det vil være ganske sensationelt. Barcelona kan tilbyde ham yderligere 12 måneder, som vil gøre, at han ikke forlader klubben på en fri transfer næste sommer.
Andreas Christensen gik glip af store dele af den forgangne sæson som følge af skader, men han vendte tilbage på grønsværen ved slutningen af sæsonen.
Det er endnu uvist, hvor meget, han kommer til at spille i løbet af indeværende sæson, men hvis han kan holde sig kampklar, bør han være et reelt alternativ til midterforsvaret, nu hvor Martiñez er væk.
Andreas Christensen har desuden vist, at han kan gøre sig gældende på midtbanen under Hansi Flicks ledelse, og det gør ham til en alsidig løsning, selvom den tyske cheftræner nok ikke ligefrem skriger på forbedringer til klubbens midtbane lige nu.
FC Barcelona har vundet de første to kampe i denne La Liga-sæson, hvor både Mallorca og Levante er blevet besejret.
Klubben indtager i øjeblikket en aktuel førsteplads i La Liga, og inden næste måneds landsholdspause venter et besøg hos Rayo Vallecano.
Samtidig forlyder det, at en ny klub nu har meldt sig ind i kampen om Marc Guehi. Læs mere her.


















