Andreas Christensen i chokskifte?
Cristiano Ronaldo har angiveligt peget direkte på Andreas Christensen som en ønskespiller til Al-Nassr. Det rapporteres, at superstjernen presser på for at få den danske landsholdsspiller til Saudi-Arabien i dette transfervindue.
Christensens navn har floreret i rygtemøllen hele sommeren, og nu får spekulationerne fornyet liv: Ifølge Tipsbladet skal Ronaldo personligt have bedt klubbens ledelse om at forsøge at hente den 29-årige dansker.
Barcelona skal rydde op – men ingen bud endnu
Indtil videre er der dog ikke kommet et officielt bud til FC Barcelona, som i øjeblikket er på træningslejr i Asien – med Christensen i truppen.
Klubbens sportsdirektør, Deco, bekræftede tidligere på sommeren, at man arbejder på at reducere truppen i defensiven.
– Vi har for mange spillere i forsvaret og bliver nødt til at sælge, sagde Deco til La Vanguardia.
Det er dog endnu uklart, om beslutningen falder på danskeren. Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Andreas Christensen dog fået grønt lys til at finde en ny klub – hvis det rette tilbud kommer.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Andreas Christensen vil blive i Barcelona
På trods af rygterne har Christensen selv udtrykt ønske om at blive i Barcelona og kæmpe for sin plads under Hansi Flick. Hans kontrakt udløber næste sommer, og lige nu ligner han stadig en del af planerne – i hvert fald indtil andet er meldt ud.
Andetsteds forlyder det, at Benjamin Sesko skifter klub, efter at aftalen er på plads. Læs mere her.








