Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Andreas Christensen er løsningen for storklub

Af Morten Jørgensen
16.05.2025 Kl. 15:57
Dette er en klumme og et udtryk for skribentens personlige holdninger. 

Andreas Christensen er langt om længe kommet tilbage på grønsværen for Barcelona, og danskeren har gjort det godt. 

Efter næsten at have misset hele sæsonen med flere skader har han spillet et par kampe de seneste uger for Barcelona, og det har været meget opløftende at se ham på banen. 

For den tidligere Premier League-spiller er gået ind ved siden af Pau Cubarsi og har holdt et tårnhøjt niveau i det centrale forsvar, som er en udfordrende position at spille i Hansi Flicks taktik med tanke på den høje baglinje og den konstante offsidefælde. 

Ikke desto mindre har den 29-årige dansker løst opgaven helt fortrinligt, selvom han ikke har haft meget kamptræning. Hans taktiske forståelse har været helt i top, og han kan man sin fart også opveje, hvis det skulle kikse med offsidefælden. 

Gennem hele karrieren har han vist, at han er rigtig dygtig med bolden for fødderne, og det er en nødvendighed, når man spiller i Barcelona. 

Samtidig er vejen til at være løsningen for den spanske storklub fremover også blevet banet. For selvom Barcelona havde kig på Dean Huijsen, ser han nu ud til at lande hos Real Madrid. 

Samtidig er Ronald Araujo dalet gevaldigt i niveau og er ikke længere en spiller, som man kan regne som en af verdens bedste på positionen. 

Derfor er Andreas Christensen også den helt oplagte løsning i det centrale forsvar for Barcelona, og derfor kan man godt skyde alle tanker om et comeback til Premier League langt væk. 

Han har 79 kampe for den spanske storklub indtil videre, men det kommer til at blive til mange flere. 

Her kan du også læse om, hvordan Andreas Christensen er løbet med overskrifterne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce