Andreas Christensen åben for Chelsea-retur
Et af dansk fodbold største talenter Andreas Christensen har etableret sig på landsholdet, og på klubholdet er han i gang med sin anden sæson i Borussia Mönchengladbach, hvor han havde en imponerende første sæson og var med til at spille klubben i Champions League-gruppespillet.
Det er ingen hemmelighed, at Borussia Mönchengladbach gerne vil købe danskeren fri af Chelsea, hvor han fortsat er på kontrakt, men endnu er der altså ingen aftale på plads mellem de to klubber trods ihædige forsøg fra den tyske klubs sportsdirektør, Max Eberl.
Andreas Christensen, der kun er 20 år, har tidligere gjort det klart, at han godt kan se sig selv fortsætte i den tyske topklub, men nu åbner han også for at tage tilbage til Chelsea for at kæmpe for spilletid.
– For mig er begge ting (Chelsea og Gladbach, red.) i spil. Lige nu har jeg dog brug for at holde mit hoved fri for bekymringer, og jeg vil derfor ikke lade mig distrahere, men i stedet fokusere på de mange opgaver, der venter med Borussia, siger den danske forsvarsspiller til Bild.
Forsvarsspilleren gør det også klart, at han personligt ikke har taget en beslutning endnu, og at han først tager sin beslutning til sommer.