Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

André Onana trækker overskrifter

Af Morten Jørgensen
21.09.2025 Kl. 12:42

André Onana har forladt Manchester United for at få ny luft og energi hos den tyrkiske klub Trabzonspor, hvor han er kommet godt fra start.

Efter to sæsoner i Manchester United har han fået masser af kritik for sine præstationer for den engelske storklub.

Derfor besluttede den sportslige ledelse hos De Røde Djævle sig også for at skifte ud på målmandsposten i sommerens transfervindue.

Ind kom den belgiske målmand Senne Lammens, og så endte André Onana med at blive sendt på udlån til tyrkiske Trabzonspor.

Hos den tyrkiske klub har han fået en glimrende start på tilværelsen, selvom han startede med at tabe mod Fenerbahce i sin debut.

Selvom Trabzonspor tabte 1-0, leverede den 29-årige målmand dog en glimrende indsats med en række gode redninger.

Lørdag var han så i aktion igen for Trabzonspor, som mødte Gaziantep, og det opgør endte 1-1.

Igen måtte André Onana altså pille bolden ud af netmaskerne, men til gengæld havde han også en stor andel i Trabzonspors scoring.

Målmanden bevægede sig langt ud af sit felt og sendte en lang bold frem af banen, og det endte med, at Paul Onuachu fik scoret.

Dermed fik André Onana også noteret sig for en assist i kampen lørdag aften.

Chelsea-spilleren Mykhaylo Mudryk vil angiveligt skifte sportsgren for at komme til OL i 2028 – læs mere om den sag lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce