André Onana skifter klub
Efter en turbulent sæsonstart er André Onana meget tæt på et Manchester United-exit.
Ifølge flere engelske kilder har storklubben taget en brutal beslutning og sat både den camerounske keeper og Altay Bayındır til salg efter en række skuffende præstationer.
Selvom det engelske transfervindue er lukket, er både Saudi-Arabien og Tyrkiet fortsat åbne for handler, og der skulle være interesse fra begge lande.
Uniteds nylige køb af Senne Lammens for 186 millioner kroner har banet vejen for et salg, og en løsning på målmandskrisen forventes at være lige på trapperne for Rúben Amorims mandskab.
Nu er der nyt om 29-årige André Onana, der tidligere var en stjernemålmand i Inter. På Old Trafford har det dog langt fra været en dans på røde roser.
André Onana tæt på ny klub
Står det til den normalt veloplyste Fabrizio Romano, så kan United-målvogteren snart være fortid i den røde del af Manchester. En lejeaftale skulle nemlig være forhandlet i orden.
– Trabzonspor har indgået en mundtlig aftale med Manchester United om at låne André Onana.
– Den mundtlige aftale mellem klubber er på plads, og den endelige beslutning er nu op til Onana, skriver den italienske transferjournalist således.
Dermed tyder det på, at Rúben Amorim kommer til at foretrække nyindkøbte Senne Lammens, mens Altay Bayindir bliver andenkeeper og Tom Heaton trejdekeeper.
Nu er det kommet frem, at Manchester United er på vej til at sende yderligere fire stjerner væk.
Premier League har slået transferrekord denne sommer. Få overblikket lige her.



















