André Onana kan skrive historie med United-skifte
Det ser i stigende grad ud til, at André Onana skal være Manchester Uniteds nye førstevalg mellem stængerne.
I det seneste døgn er forhandlingerne accelereret, og der ventes at komme et bud på Inter-målmanden fra Erik ten Hag og kompagni inden længe.
Der er endnu ikke bekræftet noget i forhold til David de Geas situation, hvorfor man må formode, at han defintiivt er fortid i klubben. Senest lød det nemlig, at forhandlingerne mellem parterne var kollapset, efter at De Røde Djævle havde trukket sig fra en aftale, De Gea ellers havde skrevet under.
Og Onana kan skrive historie med skiftet til United.
Han vil nemlig blive den dyreste målmand i klubbens historie.
Inter kræver 372 millioner kroner i grundsum, mens bonusser i aftalen kan være med til at skubbe den endelige sum op på hele 446 millioner kroner.
Til sammenligning kostede De Gea i sin tid 186 millioner kroner, da han skiftede til klubben fra Atlético Madrid.
Der er noget at leve op til for Onanas vedkommende, idet han som nævnt – og efter alt at dømme – skal erstatte De Gea, der blev kåret til sæsonens spiller i United fire gange. Desuden vandt han Premier League, FA Cuppen, EFL Cuppen og Europa League i løbet af sin tid på Old Trafford.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United forbereder bud på stjerne
2. HERE WE GO: Liverpool henter Bundesliga-stjerne
3. Manchester United vinker farvel til tre spillere