AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
21:08:2019 12:57
Andre bud? - Chelsea blokerer for Bakayoko-skifte

Chelsea nægter at acceptere AS Monacos nuværende bud på Tiemoue Bakayoko.


Tiemoue Bakayoko har fået tilladelse til at forlade Chelsea inden transferdeadline, men det bliver ikke for hvilken som helst pris.

Franskmandens forhenværende klub, AS Monaco, skulle have præsenteret Chelsea-ledelsen for et lejetilbud, men klubdirektør Marina Granovskaia har ikke fundet det tilfredsstillende og nægter at acceptere.

Det skriver Goal.

Det vides ikke, hvilken del af tilbuddet, stridigheden skyldes, men det kan måske skyldes, at Premier League-klubben ønsker at indføre en relativt høj købsoption i lejeaftalen tilsvarende den, som AC Milan havde sidste sæson.

Serie A-klubben kunne have købt Bakayoko permanent for £32 millioner, men valgte at undlade, da man ikke havde held med at kvalificere sig til Champions League.

Så stor en købsoption skulle AS Monaco ikke være interesseret i, men forhandlingerne fortsætter angiveligt. 

Frank Lampard har udtalt, at han ikke har noget problem med at udleje hverken Tiemoue Bakayoko eller Davide Zappacosta -  og sidstnævnte gennemgår i skrivende stund sit lægetjek hos AS Roma forud for et lejeskifte.

Chelsea satser angiveligt stadig på, at Bakayoko følger trop og forlader klubben permanent eller på en lejeaftale inden deadline day den 2. september.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED