Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anders Dreyer skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
15.05.2025 Kl. 07:20

27-årige Anders Dreyer gør det godt i MLS-klubben San Diego FC.

Natten til torsdag var danskeren igen på pletten for sin amerikanske arbejdsgiver, da offensivspilleren scorede et mål og havde tredjesidste fod på en anden scoring.

San Diego vandt 2-0 over Colorado Rapids, hvor Anders Dreyer stjal en hovedrolle.

Den tidligere FC Midtjylland-profil har generelt haft godt gang i målscoringen siden skiftet til det amerikanske, hvor natten til torsdag heller ikke var nogen undtagelse.

Den venstrebenede kantspiller scorede nemlig et bemærkelsesværdigt mål, hvor danskeren først afsluttede på stolpen, men afslutningen faldt lige hen for fødderne af Dreyer, der fik lov til at sparke igen – og så strøg den ind i nettet.

Du kan se den spøjse scoring herunder, der er delt af San Diego FC på X.

Derudover var det også den vestjyskfødte spiller, der stod for det hjørnespark, der ledte til den anden scoring.

Dermed er Anders Dreyer nu oppe på fem scoringer og ditto målgivende afleveringer i sine første 12 optrædener for danskerklubber, der ligeledes råder over Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen.

San Diego er nu på andenpladsen i den vestlige MLS-Conference med den sikre sejr.

Samtidigt er det kommet frem, at Pierre Emile Højbjerg har reageret efter et klubskifte er faldet på plads.

Seneste nyt

Annonce
Annonce