Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anden interview: Dybt berørt Braithwaite reflekterer over Eriksen

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.06.2021 Kl. 08:39
Martin Braithwaite var anden mand til at blive spurgt ved dagens ekstraordinære pressemøde.

Martin Braithwaite var anden mand til at blive spurgt ved dagens ekstraordinære pressemøde, hvilket åbenlyst var en stor udfordring for Martin at komme i gennem.

Angriberen var stadig dybt berørt af situationen, og ligesom tilfældet var med Pierre Emile Højbjerg, så var det eneste relevante at understrege på nuværende tidspunkt, at Christian har det godt.

– Vi var alle sammen ved at miste en ven og en holdkammerat, siger Martin indlevende, som det hele netop var hændt.

Filmen knækker for alvor, da Braithwaite bliver spurgt ind til, hvilke tanker, der løb gennem hans hovede i løbet af situationen:

– Der kommer så mange tanker ind, og fodbold er ikke det første, du tænker på ..

Den interviewende journalist får dog hurtigt dialogen tilbage i et mere stabilt leje med spørgsmål omkring, hvordan Braithwaite oplevede at få lov at tale med Eriksen igen, og hvordan det føles at vide, at han er i god behold.

Dernæst falder snakken på UEFA, hvor Martin ganske lig landstræner Kasper Hjulmand ikke just erklærer sig enig i det umenneskelige ultimatum, spillerne blev stillet i situationen, hvor de enten skulle genoptage kampen på dagen eller klokken 12:00 næste dag.

I sidste ende var det vigtigste dog, at situationen havde udviklet sig på bedst mulig vis. Og at støtten allevegne fra i sig selv er en motivation til at se fremad 

– Vi har mærket støtten alle steder fra. Og det er noget, vi sætter utrolig stor pris på. Jeg ved, at Danmark står for, at vi står sammen i modgang.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at man kommer til at se noget specielt i Parken på torsdag. Ikke bare for os spillere, men for alle folk. Det er noget, jeg ser frem til, og jeg bruger det helt sikkert som motivation til at gå ud og spille fodbold for Christian på torsdag, siger Martin Braithwaite

Annonce