Ancelotti tror ikke på Chelsea
Han har en fortid hos de kongeblå fra London, men Carlo Ancelotti ser alligevel ikke lyst på Chelseas chancer i år.
Der er sket en del udskiftninger i Chelsea-truppen, og dette gør ikke arbejdet lettere for den tilbagevendende legende Jose Mourinho, der overtog styringen i sommers efter et blandet ophold med både op og nedture i Real Madrid. Hovedstadsklubben valgte netop Carlo Ancelotti til at tage over efter protugiseren, og Ancelotti mener ikke, at det bliver en let opgave for Mourinho.
– Mourinho er en dygtig træner og vil altid gøre det godt. Men når det er sagt, så har der været megen udskiftning i Chelseas spillertrup, så det bliver heller ikke let for ham, siger den 54-årige italiener.
Mourinho og Chelsea kan allerede på søndag forsøge at modbevise denne påstand, når de hjemme på Stamford Bridge tager imod denne sæsons hidtidige sensation Southampton.