Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti: Prøvede at 'dræbe' spiller

25.11.2013 Kl. 16:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Carlo Ancelotti afslører nu, at han imens han var i Chelsea, forsøgte at ‘dræbe’ en spiller.

Nu skal vi nok lige understrege, at italieneren ikke mener sine ord i bogstavelig forstand, eller, det tror vi ikke i hvert fald. Den nuværende Real Madrid-manager vandt som bekendt the double med Chelsea i 2010 og er dermed en levende legende på Stamford Bridge.

Ancelotti forklarede i dag til The Times, hvad hemmeligheden bag god mandskabsbehandling er. Under samtalen kom de ind på tiden i Chelsea, hvor Ancelotti afslørede, at han prøvede at ‘dræbe’ en af sine spillere.

– Vi havde aldrig problemer med spillerne, kun én gang i Chelsea. En spiller viste ikke respekt for mig og jeg forsøgte derfor at dræbe ham, men det var ikke muligt, siger Ancelotti og fortsætter.

– Spilleren var klubbens ejendom og nogen gange, så kan man ikke gøre, som man gerne vil.

Spilleren nævnes ikke ved navn, men det menes, skriver flere engelske medier, at han ikke længere er i Chelsea. Mange tror, at der tales om Didier Drogba. Ivorianeren, der nu spiller i Tyrkiet, havde en kendt batalje med Ancelotti, hvor angriberen blev sat på bænken, da han kom for sent til en kamp.

Annonce