Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Anbefaling: Her er fem selvbiografier, du ikke må gå glip af

24.07.2020 Kl. 15:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den Hemmelige Fodboldspiller

Mysteriet over dem alle – hvem er den hemmelige fodboldspiller? Det startede egentlig med en klumme i en engelsk avis, men konceptet blev så stort, at det blev til to bøger. Den hemmelige fodboldspiller tager læserne med ind bag kulisserne, hvor hemmeligheder for alvor ser dagens lys. Spændende læsning for de fodboldfans, der gerne vil vide lidt mere om, hvad stjernerne bruger deres tid på, og hvordan man egentlig kan gå helt ned med flaget af at være professionel.

Alex Ferguson: My Autobiography

Sir Alex Ferguson kan vi ikke snige os udenom. United-legenden skabte nogle af de mest spektakulære resultater i sin tid som manager for Manchester-klubben, og de sejre belyses blandt andet i denne bog. Derudover beskriver hovedpersonen, hvordan fodbold har ændret sig igennem de sidste år, og hvilket potentiale, sporten har som helhed. God læsning – ikke bare for United-interesserede, men for alle fodboldinteresserede.

How To Be A Footballer: Peter Crouch

Den altid vittige og muntre Crouch tager sine læsere med på en vild rejse gennem tiden og livet som professionel fodboldspiller. Crouch har spillet for mange forskellige klubber og derfor oplevet lidt af hvert – for at sige det mildt. Den robot-dansende angriber beskriver holdkammeraters mærkelige vaner, og alt er sagt i en god mening.

Totally Frank: My Autobiography

Frank Lampard, Chelseas nuværende manager, udgav i 2005 sin egen selvbiografi, inden han opnåede den legendestatus, han har i London-klubben i dag. Her beskriver den tidligere West Ham-knægt, hvordan han blev født ind i en fodboldfamilie og om forholdet til den tidligere England-manager, Sven Göran Eriksson. En ærlig og saglig selvbiografi.

Jamie Vardy: From Nowhere

Den mest overraskende stjerne i nyere tid, mener mange. Vardy beskriver i denne bog sin turbulente ungdom, hvor fodbolden skete på hyggeplan, indtil det pludseligt blev meget seriøst. Leicester-angriberen har netop scoret sit Premier League-mål nummer 100, så hvorfor ikke hylde ham ved at læse hans spændende bog?

 

 

 

Annonce