Amorims chokerende holdmøde afsløret
Rúben Amorim er færdig i Manchester United, og han sluttede af med at holde et møde med spillerne, der chokerede dem.
Forud for kampen mod Wolverhampton lige før nytår stod portugiseren bag et holdmøde, der vakte stor opsigt i spillertruppen ifølge Daily Mail af en række årsager.
I kampen forinden, hvor Manchester United vandt mod Newcastle, havde han skiftet formation og spillede med fire i bagkæden.
Samtidig har Manchester City smidt noget af en transferbombe i dag
Det var der også udsigt til, at han ville gøre mod Wolverhampton, men i sidste øjeblik ændrede han mening og spillede igen med tre i bagkæden, som han har gjort i alle andre kampe.
Amorim overraskede spillere negativt
Under holdmødet forud for kampen mod Wolverhampton mumlede han angiveligt og viste sig frem fra en side, hvor han fremstod tvivlende over for sine egne valg.
Spillerne var ifølge det britiske medie overraskede og forvirrede over Rúben Amorim.
Med den beslutning om at spille med tre i bagkæden igen, forlyder det også, at han der endegyldigt overbeviste klubbens ledelse om, at han ikke ville tilpasse sig.
I løbet af sommeren havde han desuden været uenig med ledelsen om, hvilken målmand der skulle komme til.
Derudover ønskede han også at hente to spillere mere i januar, mens den sportslige ledelse ikke havde de samme planer.
Da han forlod klubbens træningsanlæg efter fyringen var det desuden med jokes og godt humør, som også har vakt opsigt på de indre linjer.



















