Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Amorim var mere fodboldekspert end United-manager

Af Morten Jørgensen
05.01.2026 Kl. 22:46

Rúben Amorim er blevet afskediget hos Manchester United, og nu får han hårde ord med på vejen af Jamie Carragher. 

Den engelske fodboldekspert har skrevet en klumme hos The Telegraph, hvor han langer kraftigt ud efter portugiseren og dennes tid hos De Røde Djævle, hvor han tilbragte lidt mere end 14 måneder. 

– Rúben Amorims Manchester United-regime kunne ikke have gået dårligere. Han vil blive husket på Old Trafford for sine spektakulære udtalelser mere end brillante resultater og præstationer, starter Carragher med at skrive. 

– Ingen Premier League-manager har haft så gode talegaver, mens hans hold har fejlet med at matche de ord, han er kommet med. Skriften på væggen blev desværre for ham, at pressemøderne var mere underholdende og dramatiske end kampene. 

– Amorim var uforglemmelig før og efter kampe på grund af sin ærlighed og passion, og han var den hårdeste ekspert over for Manchester United på tv. 

– De af os, der analyserer, havde ikke behov for at komme ud med en indsigtsfuld observation, når Amorim beskrev sit hold som det værste i Manchester Uniteds historie, skriver Carragher blandt andet i artiklen, der har fået rubrikken “Amorim var mere fodboldekspert end United-manager”.

Nu blev det for meget for den sportslige ledelse hos Manchester United, der har skillet sig af med ham. 

Husk at du gennem hele januar kan følger med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce